En beboer overraskede tirsdag formiddag to mænd, der havde begået indbrud i hans hjem på Trelde Næsvej. Det ender med, at han bliver truet med en kniv af en af indbrudstyvene, hvorefter begge gerningsmænd kørte fra stedet i en BMW.
– Vi modtager anmeldelsen klokken 11.29 og sender en patruljevogn til stedet. De to indbrudstyve laver en fejl, da de kørte fra stedet mod øst, da det jo er en blind vej. Derfor vender de om og møder faktisk politipatruljen på vejen, hvorefter der sker en eftersættelse af BMW’en, oplyser politikommissær Poul Steffensen fra fra Patruljecenter Syd til Fredericia Avisen.
BWW’en med de to indbrudstyve forulykker på Stallerupvej. Føreren af bilen blev indhentet efter en kort løbetur af politiet. En medgerningsmand når at løbe over markerne, men en beboer ringer til politiet og siger, at han har set en mand løber over markerne ved Bøgeskov Skole. Det gør, at politiet sætter en hundepatrulje ind i jagten på ham. Efter en time søgen efter manden, finder politihundene ham ved motortrafikvejen, hvor han ligger og trykker sig i noget buskads.
De to anholdte er en 22-årig mand og en 24-årig mand – begge med bopæl i København. Begge mænd bliver fremstillet ved Retten i Kolding senere i dag.
Politi takker beboerne i området
Det er i høj grad beboernes i området fortjeneste, at de to gerningsmænd blev anholdt. Det skete efter, at politiet flere gange mistede BMW’en i jagten på den. Men beboerne i området hjalp patruljevognen med at pege i hvilken retning, at bilen var kørt i.
– Og det vil vi meget gerne takker beboerne for i områderne Egeskov, Bøgeskov og Trelde Næs, slutter politikommissær Poul Steffensen.
Indlægget To anholdt efter indbrud i Trelde Næs blev vist første gang den Fredericia Avisen.