Fredericia Døgnrapport
Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.
Vicekommisær fra Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, stod for dagens pressebriefing.
Han kunne fortælle, at Fredericia er sluppet nådigt igennem på indbrudssiden gennem de sidste tre dage, men på alkohol og frakendelsesfronten har der været en række sigtelser. Dog kunne Finn Ellesgaard også fortælle, at politiet havde sigtet mange i forbindelse med FC Fredericia – Vejle Boldklub i fredags – ellers var det bilkørsel, der var i fokus denne morgen.
Den første gang torsdag klokken 19.56, hvor 55-årig mand blev sigtet, da han førte bil på Vesterbrogade påvirket af alkohol. Det samme gjorde en 24-årig mand på Snaremosevej i går klokken 00.18.
En 22-årig kvinde kørte fredag 03.20 bil i frakendelsestiden på Egeskovvej, og det gjorde en 30-årig mand også på Indre Ring.
Alle sigtes nu for de pågældende forhold.
Læs også
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.