Endnu en døgnrapport med nye sager fra Sydøstjyllands Politi. Denne gang bringer vi brand, tyveri og en opdatering på 81-årige Carl Petersen, der er forsvundet fra et plejehjem i Horsens.
»Kl. 10.25 i Kolding blev en mand set køre i en hvid personbil. Bilen var stjålet. Da han bliver spottet af vidner, er han kørt ind i en lygtepæl. Bilen rammer lygtepælen og en erhvervsbygning, hvilket bygningen tager skade af. Gerningsmanden valgte derefter at kaste en genstand på bilen, hvorefter bilen bryder i brand. Manden når at slippe væk, og bliver samlet op af en sølvfarvet bil. Gerningsmanden eftersøges derfor: Manden beskrives som: 25-35 år, 180-190 cm høj. Han havde en grå træningstrøje med striber og hvide kondisko på.«
»Klokken 10.26 denne formiddag er der begået et indbrud på Kedelsmedgangen. Indbruddet formodes at være sket mellem kl. 14 i går, til kl. 10 i dag. Gerningmændende har brugt en skruetrækker til at komme ind. Der er stjålet bærbare computere, elektronik, møbler og andre designergenstande.« fortæller vagtchefen.
Vagtchefen fortsætter: »Mellem kl. 14 i går til kl. 13.30 i dag, har der også været et forsøg på indbrud på Odinsvej i Fredericia. Man har fundet opbrudsmærker i vindueskarmen, og man søger derfor vidner, der kunne have set noget.«
Vagtchefen slutter af med en opdatering på 81-årig Carl Petersen fra Horsens: »Carl er desværre endnu ikke fundet, og vi eftersøger stadigvæk Carl. Sydøstjyllands Politi leder også efter ham. Politiet har kun modtaget 15 henvendelser, så hvis man så meget som har en mistanke om, at det kunne være Carl, må man mere end gerne ringe til politiet, samtidig har politiet sat både ind i eftersøgningen, så han også eftersøges til havs.«
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.