Vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi stod for søndagens første politibriefing.
Vi starter kl. 17.30 lige efter den sene døgnrapport i går:
»Vi får en anmeldelse kl. 17.30 fra en ældre kvinde, der kører på midtjyskemotorvej. Hun har set en personbil, der slingrer mellem banerne. En af vores patruljer bliver sendt ud – og her ser betjentene hurtigt, at kvinden har ret, hvorfor bilen kaldes til standsning. Det viser sig at være en beruset 43-årig mand, hvor alkometeret senere viser en promille på 1,5. Manden bliver derfor anholdt,« fortæller vagtchefen og fortsætter:
»Kl. 02.16 får vi en anmeldelse fra Løvsangervej i Vejle, hvor flere har hørt kanonslag. En patruljevogn sendes til stedet, og her hører betjentene straks høj musik. De finder frem til en lejlighed med 7 unge mennesker. Politiet finder samtidig her gerningsmanden, som har fyret kanonslagene af. Der er tale om en 20-årig mand, der erkender, at det var ham, som havde fyret dem af. Han bliver sigtet for brud på fyrværkeriloven, og resten af kanonslagene blev konfiskeret.«
Så skal vi til Kastanje Allé i Kolding:
»Da en patrulje bliver mistænkelige over tre mænd på 20, 21 og 22 år, følger betjentene efter deres bil. Da man forsøger at stoppe bilen, flygter de alle tre. To af mændene når dog ikke længere end 20-25 meter, før de stopper op, mens den tredje mand fortsætter indtil, han bliver stoppet af en politihund. De er alle tre påvirket af stoffer, og den trejde mand, der blev stoppet af politihunden viser sig at have 8 gram hash på sig. Alle bliver også sigtet,« fortæller vagtchefen og fortsætter til slut:
»På Jellingevej i Vejle kommer vi ud til en fest, hvor der skulle være ekstremt høj musik. Politiet beder de unge mennesker i midt 20´erne om at skrue ned, men da politiet er taget af sted igen, skruer de musikken op igen. Efter politiet har været derude flere gange, ender politiet med at give en streng advarsel til en 24-årige mandlig vært ved.«
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.