Quantcast
Channel: Politiets døgnrapport – fredericiaavisen.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2461

Tyve kastede stillads gennem rude

$
0
0

Det var Kenneth Nielsen, der læste dagens døgnrapport hos Sydøstjyllands Politi. Han havde intet at berette om fra Fredericia, men fra Kolding kunne han berette om et spetakulært tyveri og et voldsomt uheld på motorvejen, da en personbil blev ramt af en lastbil.

– Klokken 06.20 i går får vi en anmeldelse om et indbrud i en murervirksomhed på Essen i Kolding Kommune. Gerningsmænd har knust en rude til kontorbygningen ved at kaste et stillads gennem ruden. Der er tegn på færden i hele kontoret, og gerningsmændene har forladt kontoret via ruden igen. Der er sikret DNA-spor fra stedet i form af blod, siger Kenneth Nielsen og fortsætter:

– Der er stjålet en 23” iMac og en 27” iMac inklusiv dockingstation. Derudover er der stjålet fem Huawei-tablets, 10 stk. iPad Mini, tre stk. iPhone6 og en TomTom-GPS. Vi har desværre ikke noget signalement af tyvene. Indbruddet er sket mellem den 5.februar kl.08.00 og den 8.februar kl.6.20. 

Derudover kunne Kenneth Nielsen fortælle, at der også har været et indbrud i en villa i Vester Nebel. Der er fodspor efter indbrudstyven, men ikke oversigt over, hvad der er stjålet. Endelig kunne han fortælle, at sne- og isglatte veje volder problemer:

– Der har været fire færdselsuheld i Kolding Kommune som følge af glatføre. Heldigvis er der ikke sket personskader. Det værste uheld skete kl.03.50 på den Sønderjyske Motorvej, hvor en fører mistede herredømmet over sin personbil, ramte autoværnet og til sidst røg tilbage på vejbanen. Bilen var så beskadiget, at lyset var gået. Den mørke bil blev derfor senere ramt af en lastbil. Lastbilchaufføren havde ikke set den mørklagte bil, og blev samtidig blændet af en modkørende lastbil. Personbilen blev totalskadet, men som sagt skete der heldigvis ingen personskade. 

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2461

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794