Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi stod for søndagens første pressebriefing. Han kunne fortælle om færdselsuheld, kørsel med narkotika i blodet og et indbrud.
– Vi starter på Taulov Kirkevej i Fredericia, hvor vi kl. 21.30 får en meddelse om en 23-årig ung mand, der er kørt galt. Den unge mand er endt i en hæk og har ramt en betonmur. Da vi kommer derud, viser det sig at den unge mand er påvirket af narkotika, derfor bliver han anholdt og sigtet på stedet. Manden blev kørt til en blodprøve. Mirakuløst har han ingen alvorlige skader fra ulykken, fortæller vagtchefen og fortsætter:
– Så skal vi til Kolding kl. 00.17, hvor vi på Randebanen lader en 24-årig mand alkoholsteste. Da han får foretaget prøven, viser det sig, at procenterne sprudler i kroppen på ham, og vi tager ham med på stationen, hvorefter han også får taget en blodprøve.« Vagtchefen fortsætter over i en ligende sag, også i Koldingområdet.
- – I Vamdrup på Hvidkærgårdsvej, blev endnu en fører stoppet. Det skete kl. 01.20, denne gang en 20-årig mand. Han kører altså også rundt med for mange procenter indenbords, og vi må tage ham med på stationen, hvor vi igen foretager en blodprøve på en ung mand.
– Sidst, men ikke mindst, går turen igen til Fredericia: »På Hertavej i Fredericia, hvor der fra lørdag kl. 23.55 til søndag kl 07.30, er foregået et indbrud i en villa. Vi har ikke yderlige detaljer, men umiddelbart er der blevet stjålet koster, slutter Halfdan Kramer.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.