Vagtchef Jeppe Thranum fra Sydøstjyllands Politi stod denne morgen for døgnrapporten. Han havde tre sager på døgnrapporten, hvor særligt den ene udviklede sig, da en bilist skyndte over på passagersæden, oplyste falsk idenditet og endelig flere gange var blevet taget for kørsel uden kørekort. Det endte med at politiet konfiskerede bilen.
– Vi får en anmeldelse om butikstyveri i en Netto i Horsens. Vi kender kvinden fra tidligere sager, rundt omkring i Trekantområdet, også i Fredericia. Ikke nok med at have været taget for butikstyveri i denne omgang, har hun også flere gange været taget for tricktyverier. Den 36-årig kvinde, som bor i Vejle, men er fra Lund i Sverige, skulle have været sammen med en mand, en anden kvinde og to børn, da de stjal fra Netto. Hun skal i dag fremstilles i Retten i Kolding, fortæller vagtchefen, og fortsætter:
– Da en af vores patruljevogne stopper en personbil kl. 01.02 i forbindelse med et rutinetjek, da bilen ikke føres helt normalt, er det en 22-årig mand, vi får standset i Vejle. Manden skynder sig at skifte til passagersædet. Han får taget en test med narkometeret, som viser sig negativ, men han afgiver ved samme lejlighed en falsk identitet, og det viser sig tilmed, at man ikke har et kørekort på sig. Da vi får slået ham op, viser det sig, at han er taget for ikke at have kørekort med tre gange, hvorfor vi konfiskerer bilen. Han bliver derfor ikke alene sigtet for ikke at have kørt med, men også for at udgive sig for at være en anden, siger Jeppe Thranum og slutter:
– En af vores patruljevogne får også stoppet en 25-årig knallertkører fra Fredericia, da han kommer kørende på Indre Ringvej. Han viser sig at være alkoholpåvirket, hvorfor han tages med på stationen til en blodprøve, inden vi senere løslader ham, sigtet for kørsel med alkohol i blodet.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.