Fredag aften, var det vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi, der havde to hændelser med på døgnrapporten, et indbrud og en savnet ældre herre. Manden er heldigvis fundet igen.
Lars Grønlund kunne starte med at fortælle om et indbrud i Vejle, i en villa:
– Indbruddet er sket på Nordvangen i Vejle Kommune. Vi fik anmeldelsen i dag kl. 12.24, men indbruddet er altså foregået i perioden fra søndag d. 14 marts til i dag kl. 11.30. De er kommet ind gennem et kontorvindue, som de har brækket op med et koben. De har fået fat i nogle omsættelige koster.
Lars slutter dernæst med endnu en sørgelig hændelse:
– En 63-årig dement mand var gået fra et plejehjem i Taulov, men han er nu fundet igen.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.