Vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, stod onsdagens pressebriefing. Han kunne fortælle om to indbrud i Fredericia, blandt andet på genbrug.
– Der har været indbrud hos genbrug på Prangervej hele to gange. Først mellem fredag eftermiddag og mandag 07.00, og så igen mandag mellem 15.45 og tirsdag 07.00. Man har været inde i et telt, der ligger i forbindelse med bygningerne, og der har man formentligt stjålet noget. Der er ikke overblik endnu over hvad, samtidig er der gjort koster klar til at tage med, fortæller Finn Ellesgaard og slutter med en sulten og tørstig tyv:
– En tyv har fået adgang til et skur via en ulåst dør. Det er upræcist, hvor meget der er stjålet, men foreløbig mangler der tre kasser sodavand, nogle øl, en afretter og madvarer, der lå på frost.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.■