Quantcast
Channel: Politiets døgnrapport – fredericiaavisen.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2473

Kortslutning skyld i skolebrand

$
0
0

Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi leverede den sidste døgnrapport St. Bededag 2021. Han kunne fortælle om tyveri af øl og sodavand, men også bringe en opdatering på skolebranden i Børkop.

-Klokken 09.32 får vi en anmeldelse om indbrud i Fredericia, hvor der fra en garage er stjålet tre kasser øl og seks kasser sodavand. Indbruddet er sket torsdag aften ved 23-tiden, fortæller Steffen Wolf.

-I Børkop fik TrekantBrand klokken 15.10 travlt med at slukke brand på Fælleshåbsskolen i Gauerslund, Børkop. Ilden er startet efter en kortslutning i et elskab. Det har heldigvis ikke udviklet sig ud af bygningen. TrekantBrand har kontrol over branden, og er i gang med at se på skaderne, slutter vagtchefen.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2473

Trending Articles