Sydøstjyllands Politi måtte i nat en tur til Old Irish Pub i Prinsessegade, hvor en gæst opførte sig grimt og udviste voldelig adfærd. Manden vil heller ikke oplyse sin identitet til politiet, så han endte med at blive anholdt. Kort tid efter blev en 20-årig mand anholdt for at råbe fede svin efter politiet.
Sydøstjyllands Politi blev lørdag nat ringet op af Old Irish Pub i Fredericia, da en gæst udviste voldelig adfærd. Der er tale om en 33-årig mand. Han ville ikke forlade stedet, da pubbens medarbejdere bad ham forlade stedet. Da politiet nåede frem, ville manden ikke oplyse sit navn, og samtidig var han ikke til at komme i dialog med, hvorfor han blev anholdt og stadig er i politiets varetægt.
Kort tid efter måtte politiet have bødeblokken frem, da en 20-årig mand blev sigtet for fornærmende tiltale mod politiet. Manden råbte, “fede svin” efter politiet. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.