Quantcast
Channel: Politiets døgnrapport – fredericiaavisen.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2473

Politiet: Der tyder på et internt opgør

$
0
0

Tidligere fredag var der først en bil der bragede ind i både elskab og en bygning – og efterfølgende fortæller vidner, at der har været kamp med knive og peberspray. Politiet fortæller nu, at der formentlig er tale om et internt opgør.

– Klokken 12:23 får vi en anmeldelse om, at en bil har påkørt et hus og en elboks. Vidner har set, at en person er påkørt. Da patruljen kommer frem er både den påkørte og føreren af bilen forsvundet fra området. Vi er interesserede i at høre fra vidner der har set eller hørt noget – og selvfølgelig også fra parterne. Intet tyder på, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger Mads Flansmose, Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

– Det er vores formodning, at der er tale om et internt opgør. Jeg kan ikke oplyse om hvor det kommer fra. Vi har naturligvis nogen vi mistænker, men hvem vil jeg ikke fortælle. Jeg kan hverken be- eller afkræfte knive og peberspray. Vi har en formodning om, at der er tale om et internt opgør, hvor vi ikke har talt med parterne endnu.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2473

Trending Articles