I Prins Georgs Kvarter opstod i dag en brand i Energy Cools nye fabrik, da en person skulle lægge gulvvarme i et gulv. Branden spredte sig 100 kvadratmeter, fortæller vagtchef Jeppe Thranum fra Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen kom i formiddags klokken 10.29. En person er i færd med at skære noget flamingo, med brug af en flamingoskærer. Nær flamingoskæreren lå flere flamingoplader samt noget træ. Varmen tager fat i materialerne, og der opstår en brand.
Der bliver oplyst, at der er tale om en del sort røg grundet flamingoen, som er stærkt brandbart. Efter syv minutter fik TrekantBrand slukket for ilden.
Vagtchef Jeppe Thranum oplyser også, at vedkommende på stedet, kan risikere at blive sigtet efter brandlovgivningen.
Læs også
Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier.