Politiet modtog torsdag morgen klokken 09.30 en anmeldelse om, at en beruset ung mand gik rundt på Vardevej ved Vesterbro i Vejle og sparkede til skraldespande.
– Vi får fat i manden, som er meget beruset. Han blev beskrevet til at være en ung mand, men han er 55 år og fra Vejle. Da han ikke havde ødelagt noget ved sit sparkeri, blev han sendt hjem i seng, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
Indlægget Beruset ung mand var 55 år blev vist første gang den Fredericia Avisen.