I fredags klokken 15.25 blev der anmeldt en sag om blufærdighedskrænkelse på Houstedgårdsvej i Erritsø, hvor en mand cyklede rundt med blottet underliv på en cykel. Han var kun iført sko og en blå skjorte.
Manden beskrives til at være 20-30 år, lyst hår, blå øjne, dansk af udseende og han cyklede på en mørk herrecykel.
– Er der nogen, som har set manden, så kontakt politiet i Fredericia på tlf. 1-1-4, oplyser politikommissær Uffe Villumsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Indlægget Mand blottede sit underliv på cykel blev vist første gang den Fredericia Avisen.