Der har været indbrud hos et arkitektfirma, der har til huse i Vendersgade i Fredericia. Indbruddet er sket mandag i tidsrummet mellem klokken 05.00 og 06.00.
– En rude er blevet knust med en sten. Der er blevet stjålet to Sony fladskærms-tv, hvor af det ene er 50 tommer. Der er også blevet stjålet en Sony bærbar computer, to tomme pengekasser, et ældre Olympus pocket kamera, en stationnær computer af ukendt mærke samt firmaets server, oplyser politiassistent Jesper Nielsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Indlægget Indbrud hos arkitektfirma blev vist første gang den Fredericia Avisen.