Fredag eftermiddag klokken 16.58 forsøgte politiet at standse en mistænkelig bil i Jyllandsgade i Fredericia. Men inden politiet fik kontakt til føreren af bilen stak han af til fods. Han blev dog spottet lidt senere på åben gade, hvor han blev genkendt og anholdt af politiet.
– Den 21-årige mand fra Fredericia havde nok en god grund til at undløbe fra politiet, da han var frakendt førerretten. Han blev også fundet i besiddelse af en ulovlig kniv. Den 21-årige var i forvejen eftersøgt, da han var udeblevet fra afsoning af en dom, som han var blevet idømt. Så han sidder nu bag lås og slå, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
Indlægget 21-årig bilist kørt direkte i fængsel blev vist første gang den Fredericia Avisen.