Politiet blev tirsdag klokken 18.17 tilkaldt til en adresse i Fynsgade, hvor en 30-årig kvinde var blevet udsat for slag og spark af en 41-årig kvinde.
– Den 41-årig kvinde er faktisk så psykisk uligevægtig, at en nabo i Fynsgade måtte pacificere hende til politiet kom frem. Kvinden blev anholdt, men hun var ikke syg nok til, at hun kunne blive tvangsindlagt. Derfor er hun blevet løsladt efter endt afhøring med en sigtelse for vold, oplyser Jeppe Tranum fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Skaderne på den 30-årige kvinde, har politiet ingen oplysninger om.
Indlægget Psykisk syg kvinde overfaldt 30-årig kvinde i Fynsgade blev vist første gang den Fredericia Avisen.