Lørdag klokken 15.33 forsøgte en patruljevogn at stoppe en Audi, som under en overhaling overskrider spærrelinjen. Men føreren af Audien havde ikke lyst til at snakke med politiet. Han sætter hastigheden op og forsøger at køre fra politiet.
– Da det er en patruljevogn fra færdselspolitiet, bliver han målt tre gange inden han bliver stoppet på Bredstrupvej ved Ydre Ringvej. Han bliver målt til 2 gange 110 km/t og 140 km/t. Føreren af bilen er en 36-årig mand fra Fredericia, hvor det viser sig, at han ikke er i besiddelse af et kørekort, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Da den 36-årige mand tidligere er blevet taget i, at køre bil uden kørekort, besluttede politiet at konfiskere mandens Audi. Der venter ham nu et retsligt efterspil.
Indlægget Bilist uden kørekort forsøgte at stikke af fra politiet blev vist første gang den Fredericia Avisen.