Fredericia Isenkram i Vendersgade havde torsdag formiddag besøg af en mand, som få dage forinden havde stjålet en støvsuger i butikken. Personalet i butikken konfrontere den 68-årige mand om tyveriet, men han nægter at have stjålet en støvsuger. Den 68-årige mand får fremvist overvågningsvideo af personalet, hvor man kan se, at han stjæler støvsugeren. Men manden nægter stadig tyveriet og politiet blev tilkaldt.
– Da politipatruljen kom frem til stedet, blev den 68-årige mand kortvarigt anholdt og der blev foretaget en ransagning på mandens bopæl, hvor man finder støvsugeren. Den 68-årige er nu blevet sigtet for butikstyveri, oplyser Jeppe Tranum fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Indlægget Fælden klappede for fredericiansk støvsuger-tyv blev vist første gang den Fredericia Avisen.