Politiet måtte igen klokken 04.47 et smut forbi Prinsessegade, da der var optræk til ballade mellem 5-6 personer på gaden ved Generalen. Da politiet kom frem fik de sendt personer væk fra Prinsessegade, der var dog en person, der ikke havde lyst til at følge politiets anvisninger.
– Det var en 24-årig mand fra Fredericia, som forsøgte at gå ind på Generalen igen, selvom han var blevet bortvist. Han havde heller ikke lyst til at følge politiets anvisninger og blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchef Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
Klokken 05.10 fik den 24-årige en bøde mere af politiet, da han stod og urinerede op ad Generalens bygning i Prinsessegade.
Indlægget 24-årig nægtede at følge politiets anvisninger blev vist første gang den Fredericia Avisen.