Quantcast
Channel: Politiets døgnrapport – fredericiaavisen.dk
Viewing all 2461 articles
Browse latest View live

Indbrud i villa på Pilevej

$
0
0

I tidsrummet mellem mandag klokken 17.50 og tirsdag klokken 07.45, har en familie på Pilevej i Taulov været udsat for indbrud i deres villa.

– Indbrudstyven har opbrudt et vindue og stjålet en bærbar computer samt manchetknapper fra villaen. Der er blevet sikret et fodaftryk af gerningsmanden samt DNA, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indlægget Indbrud i villa på Pilevej blev vist første gang den Fredericia Avisen.


Færdselsuheld endte med vold

$
0
0

Tirsdag eftermiddag klokken 16.00 skete der et færdselsuheld på Europavej i Taulov, hvor to bilister var kørt sammen. Der er uoverensstemmelse mellem bilisterne om skylden i uheldet. Mens de står og snakker sammen, er der en passager i modpartens bil, som stiger ud og tildeler et knytnæveslag i ansigtet på den anden bilist, som er en 25-årig mand fra Slagelse.

– Det er den 25-årige mand fra Slagelse, som har anmeldt volden. Den passager, som skulle have slået den 25-årige mand, er en 20-årig mand fra Fredericia. Den sag undersøger vi nærmere, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Den 25-årige mand fik et blå øje ved overfaldet.

Indlægget Færdselsuheld endte med vold blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Undveg rådyr: Buschauffør kørte galt på motorvej

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 02.34 tilkaldt til motorvejen mod Kolding, da en tysk indregistreret bus var kørt galt, da chaufføren havde undveget et rådyr på kørebanen. Bussen ramte midterautoværnet, hvor 30 meter autoværn blev beskadiget.

I bussen var der 16 passager, som slap uden skader fra ulykken. Men politiet synes, at det tog lidt for lang tid for den svenske chauffør og busselskabet, at finde transport til de 16 passager, der var i bussen.

– Passagerne stod og ventede i ca. 1 1/2 time på motorvejen, før end der blev sendt bud efter taxaer, der kunne transportere dem til banegården i Kolding, hvor der var blevet tilkaldt en ny bus, så de kunne komme videre til Hamborg, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indlægget Undveg rådyr: Buschauffør kørte galt på motorvej blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Politiets døgnrapport for Middelfart

$
0
0

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Lyøvænget
Anmeldt: 13/04/2016 11:24
Sket: 01/09/2015 08:00 – 26/09/2015 21:00
Vindue og terrassedør ud mod haven forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.

Tricktyveri
5500 Middelfart – Brovejen
Anmeldt: 13/04/2016 10:10
Sket: 13/04/2016 09:01 – 13/04/2016 09:30
Gerningsmanden havde under forurettedes indkøb stillet sig tæt på forurettede. Gerningsmanden var derefter fulgt efter forurettede hjem på dennes bopæl, hvorefter han tog fat i poser med varer og bar dem indenfor. Forurettede opdagede umiddelbart derefter at hans dankort var stjålet. Gerningsmanden beskrives som mand, 25-30 år, 165 cm, spinkel, sort kort hår, talte fremmedsprog, iført mørkt tøj.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Brovejen
Anmeldt: 13/04/2016 13:57
Sket: 13/04/2016 13:57
Part 1 kørte ad Brovejen mod øst/ca. 50-60 km/t., da hun for sent blev opmærksom på Part 2, som holdt stille på Brovejen for venstresving og kørte ind i Part 2.

Indlægget Politiets døgnrapport for Middelfart blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Unge asylansøgere anholdt på banegården

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 03.11 tilkaldt til Fredericia Banegård, da DSB havde bøvl med fire unge mennesker i toget fra København mod Aalborg, som forsøgte at stjæle fra de sovende passagerer i toget.

– Det drejer sig om tre asylansøgere – to på 13 år og en på 15 år –  samt en 24-årig mand. De blev alle anholdt på banegården og kørt til politistationen. Den 24-årige mand er blevet løslagt igen, da han er i besiddelse af gyldige papir. De tre drenge stadig er i vores varetægt, hvor de venter på at blive afhentet af deres kontaktperson, oplyser lokalpolitiet i Fredericia

Indlægget Unge asylansøgere anholdt på banegården blev vist første gang den Fredericia Avisen.

35-årig fortrød anmeldelse af vold

$
0
0

Politiet modtog torsdag aften klokken 23.27 et opkald fra en 35-årig mand, der ville anmelde, at han var blevet overfaldet på Sidesporet på Vesterbrogade i Fredericia.

– Men syv minutter senere ringer den 35-årige mand igen og sige, at han er blevet gode venner med den person, som han har været oppe og toppes med. Så vi nåede aldrig frem til Sidesporet, oplyser lokalpolitiet i Fredericia.

Indlægget 35-årig fortrød anmeldelse af vold blev vist første gang den Fredericia Avisen.

30-årig mand ville ikke forlade værtshus

$
0
0

Politiet blev torsdag eftermiddag klokken 12.44 tilkaldt til Mødestedet på Rahbeksvej i Fredericia, hvor en værtshusgæst havde svært ved at opfører sig ordenligt. Ejeren af stedet havde bedt den 30-årige mand om at forlade stedet, men det ville han ikke. Det hele endte med, at personalet på værtshuset måtte holde den 30-årige mand fast, til politiet kom frem.

– Den 30-årige mand blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og bortvist fra stedet, oplyser lokalpolitiet i Fredericia.

Indlægget 30-årig mand ville ikke forlade værtshus blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Formodet knivstikker løsladt efter afhøring

$
0
0

Politiet anholdte to mænd efter knivstikkeriet på Axeltorv i nat, hvor en 18-årig mand fra Fredericia blev stukket overfladisk med en kniv i maven. De to anholdte er en 18-årig fra Odense og en 20-årig fra Fredericia.

– Det er kun den ene af de anholdte, som er sigtet for at have stukket den 18-årige i maven med en kniv. Jeg kan ikke lige se, om det er den 18-årige eller den 20-årige, der er blevet sigtet. Men efter en juridisk vurdering blev det besluttet, at han ikke skal fremstilles i grundlovsforhør og blev derfor løsladt efter afhøring, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

To unge anholdt for knivstikkeri på Axeltorv

 

Indlægget Formodet knivstikker løsladt efter afhøring blev vist første gang den Fredericia Avisen.


Umotiveret gadevold: 23-årig slået i ansigtet med knytnæveslag

$
0
0

En 23-årig fredericiansk mand var i nat klokken 02.40 udsat for et umotiveret angreb i nattelivet, da han blev slået i ansigtet med et knytnæveslag. Det skete på gaden ved Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade. Voldmanden blev kort efter anholdt af politiet.

– Voldsmanden er en 43-årig mand fra Middelfart. Han er nu blevet sigtet for volden mod den 23-årige mand, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Den 43-årige mand blev løsladt efter afhøring.

Indlægget Umotiveret gadevold: 23-årig slået i ansigtet med knytnæveslag blev vist første gang den Fredericia Avisen.

To fredericianske mænd anholdt i stjålet bil i Kolding

$
0
0

Den 14. april blev der stjålet en Citroën Berlingo på C.F. Tietgens Vej i Kolding. Lørdag aften blev den spottet af en politipatrulje, der fik bilen stoppet ved Shell på Haderslevvej. I bilen var der to mænd på 33 og 42 år, der begge bor i Fredericia.

– Begge mænd blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Føreren af bilen, som var den 42-årige, blev også sigtet for spirituskørsel. Begge mænd blev løsladt efter afhøring, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Indlægget To fredericianske mænd anholdt i stjålet bil i Kolding blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Narkobilist på Østerbrogade

$
0
0

Politiet stoppede i nat klokken 03.34 en bilist på Østerbrogade i Kolding, hvor det viser sig, at bilisten er påvirket af narko. Bilisten blev anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve.

– Det drejer sig om en 19-årig mand fra Kolding, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Indlægget Narkobilist på Østerbrogade blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Dieseltyve anholdt i nattens mulm og mørke

$
0
0

Politiet blev i nat klokken 02.33 tilkaldt til en byggeplads i Kongens Kvarter, da der var blevet anmeldt et mulig forsøg på tyveri af diesel. Tæt ved byggepladsen stoppede politiet en personbil, der havde en tank på en trailer. I bilen var to mænd på 25 og 31 år, som begge er bosiddende i Fredericia.

– De to fredericianske mænd blev anholdt og er stadig i vores varetægt. De er begge blevet sigtet for tyveri af diesel fra byggepladsen. Vi skønner, at de har stjålet et sted mellem 400 og 1500 liter diesel, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Der blev også stjålet andre effekter på byggepladsen, som politiet efterfølgende har fundet ved en ransagning på en bopæl i Fredericia, hvor en mand mere blev anholdt.

Om de anholdte skal fremstilles for en dommer senere i dag, har lokalpolitiet ikke helt overblik over om de skal.

Indlægget Dieseltyve anholdt i nattens mulm og mørke blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Politiets døgnrapport fra weekenden i Middelfart

$
0
0

Indbrud i garage/udhus
5464 Brenderup Fyn – Syrenvej
Anmeldt: 17/04/2016 07:50
Sket: 16/04/2016 22:00 – 17/04/2016 07:00
Udhus brudt op ved at 2 stk. hængelåse er fjernet. Stjålet: håndværktøj, fra fryseren er stjålet: steg, grøntsager, boller, brød og hjemmelavet is.

Indbrud i garage/udhus
5464 Brenderup Fyn – Syrenvej
Anmeldt: 17/04/2016 10:00
Sket: 16/04/2016 23:00 – 17/04/2016 08:30
Indgang via dør, aflåst med hængelås. Stjålet: Adskillige fødevarer fra fryser, ildfast fad af designer Piet Hein, 8-10 sodavand, 1 flaske hvidvin, skammel fra IKEA, 2 stk. vattæpper, 2 spande, grøn halvfyldt benzin-dunk til plæneklipper.

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Rudbæksbanke
Anmeldt: 16/04/2016 23:36
Sket: 16/04/2016 23:36
2-3 gerningsmænd, som medbragte en stige, forsøgte at trænge ind på adressen, da beboer opdagede dem og jog dem på flugt, ved at banke på ruden. Personerne flygtede ud af haven og ud på Gl. Strandvej og løb i retning mod Strib. Ingen indstigning.

Indbrud i forretning
5592 Ejby – Banebroen
Anmeldt: 17/04/2016 05:55
Sket: 17/04/2016 04:30
Knust sydvendt facadevindue. Stjålet: 1 stk. Verner Panton lampe.

Indbrud i garage/udhus
5592 Ejby – Vestervangen
Anmeldt: 18/04/2016 03:46
Sket: 18/04/2016 03:42
Muligt indbrud i øjeblikket. 2 personer kørt fra stedet i en grå bil. Gerningsmænd har skaffet sig adgang til udhus ved carport, formentlig ved opbrydning af dør. Stjålet div. el-værktøj og 1 kasse øl.

Tricktyveri
5580 Nørre Aaby – Rs Andersensvej
Anmeldt: 15/04/2016 15:43
Sket: 15/04/2016 12:30 – 15/04/2016 13:00
Forurettede, som er 90 år, opsøgt i lejligheden af østeuropæisk mand, som talte engelsk og et ukendt udenlandsk sprog. Fra rollator stjålet pengepung (sort, ældre pung med lidt indgravering) indeholdende kontanter.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Fynske Motorvej
Anmeldt: 15/04/2016 16:33
Sket: 15/04/2016 16:33
Harmonikasammenstød: I forbindelse med tæt trafik på den Fynske Motorvej i østlig retning gik hastigheden pludseligt fra ca. 80-90 km/t til ca. 20 km/t. Alle parterne kørte i 2. vognbane før og under uheldet. 5 parter.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Fynske Motorvej
Anmeldt: 16/04/2016 17:48
Sket: 16/04/2016 17:47
Personbil med påhængsvogn, påhængsvognen var væltet i vestgående retning på Lillebæltsbroen, pga. kraftig blæst.

Indlægget Politiets døgnrapport fra weekenden i Middelfart blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Butikstyv med smag for whiskey

$
0
0

SuperBrugsen på Erritsø Bygade anmeldte mandag klokken 16.54, at de havde haft besøg af en butikstyv, der havde stjålet tre flasker whiskey. Butikstyven har tidligere været på spil i butikken, hvor han også stjal whiskey. Dengang lykkedes det ikke at finde ud af, hvem han var. Men det blev opklaret, da politiet kom frem.

– Butikstyven er en 40-årig mand fra Fredericia, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indlægget Butikstyv med smag for whiskey blev vist første gang den Fredericia Avisen.

To udenlandske mænd stjal udstillingstøj fra Marcus

$
0
0

Mandag klokken 12.10 blev tøjbutikken Marcus i Danmarksgade udsat for tyveri fra deres udendørs udstilling, hvor to udenlandske mænd stjal 5 skjorter og 10-20 striktrøjer. Efter tyveriet udløb de to mænd i ukendt retning.

– Vi har kun et sparsomt signalement af de to udenlandske butikstyve. Den ene var iført en hvid kasket og den anden havde en rød rygsæk på ryggen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indlægget To udenlandske mænd stjal udstillingstøj fra Marcus blev vist første gang den Fredericia Avisen.


Bagrude knust med brosten

$
0
0

Mandag i tidsrummet mellem 17.00 og 21.40, har en bilejer været udsat for hærværk mod sin Nissan Primera, da den stod parkeret i Jernbanegade i Middelfart. En ukendt hærværksmand har knust bagruden med en brosten. Det oplyser Fyns Politi.

Indlægget Bagrude knust med brosten blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Dyre PH-lamper stjålet i Skærbæk

$
0
0

I tidsrummet mellem mandag klokken 21.00 og tirsdag klokken 11.00, har en familie på Skærbæk Ringvej været udsat for tyveri af deres udendørs PH-lamper.

– Det drejer sig om 4 PH-lamper af kobber, der er en meter høje, som er blevet stjålet fra familiens have, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indlægget Dyre PH-lamper stjålet i Skærbæk blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Fuld bilist slingrede på flade dæk

$
0
0

En 26-årig mand fra Odense slingrede tirsdag eftermiddag så meget på Skærbækvej, at bilisten, der kørte bagved, anmeldte ham til politiet. Det skete klokken 18.07

Anmelderen oplyste også til politiet, at begge forhjul på den slingrede bilist var flade. En patruljevogn blev straks sendt til Skærbækvej, hvor det viser sig, at bilisten er kørt galt og holder i rabatten.

– Den 26-årige mand blæste alkometeret op på en promille på 1,65. Han blev derfor anholdt og sat i detentionen i Vejle. Det viser sig, at det ikke er første gang, at den 26-årige mand køre bil selvom han er frakendt retten til at måtte gøre dette. Derfor har vi beslaglagt mandens bil, som er en Ford Focus, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Før politiet nåede at stoppe den 26-årige mand, havde han også præsteret at påkøre et helleanlæg på Skærbækvej.

Indlægget Fuld bilist slingrede på flade dæk blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Politiets døgnrapport for Middelfart

$
0
0

Indbrud i øvrigt
5500 Middelfart – Østergade
Anmeldt: 21/04/2016 03:01
Sket: 21/04/2016 02:45
I solcentret var alarmen slået ud af væggen. Vekselautomat forsøgt revet ud af væggen.

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Søndergade
Anmeldt: 20/04/2016 10:14
Sket: 18/04/2016 17:00 – 19/04/2016 08:00
Indbrud i bygning som er under renovering. Indstigning ved opbrydning af yderdør i baggård. Stjålet: En kapsav mrk. Dewalt, en kompressor, to skruemaskiner mrk. Dewalt inkl. lader/batteri, nivelleringsapparat mærket med BP, en bajonetsave mrk. Dewalt, en bajonetsav, dykkerpistoler mrk. Tjep.

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Sofiendalvej
Anmeldt: 20/04/2016 17:42
Sket: 20/04/2016 09:00 – 20/04/2016 17:35
Vindue, der vender ud mod haven/bagsiden opbrudt. Stjålet smykkeskrin med smykker.

Indbrud i virksomhed
5580 Nørre Aaby – Assensvej
Anmeldt: 21/04/2016 03:02
Sket: 21/04/2016 03:02
Stjålet bl.a. slik, i form af M&M, 2L cola flasker. Opbrydning ved brug koben.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Fynske Motorvej
Anmeldt: 20/04/2016 09:45
Sket: 20/04/2016 09:45
Fynske Motorvej mod vest, pludselig opbremsning førte til at part 3 standsede. Part 2 standsede og part 1, påkørte part 2, som ramte part 3.

Indlægget Politiets døgnrapport for Middelfart blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Dagli’ Brugsen udsat for kassedyk

$
0
0

Dagli’ Brugsen på Højen Kirkevej i Vejle blev torsdag klokken 17.05 udsat for kassedyk af to narkoman-lignende typer, hvor det lykkedes dem at stjæle et ukendt kontantbeløb fra kassen.

– Det drejer sig om en mand og en kvinde, som vi betegner som narkoman-lignende typer. Manden beskriver som: dansk af udseende, 30-35 år, 185-190 cm høj, spinkel af bygning, kort brunt hår. Kvinden beskrives som: dansk af udseende, 165 – 170 cm høj, spinkel af bygning, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Indlægget Dagli’ Brugsen udsat for kassedyk blev vist første gang den Fredericia Avisen.

Viewing all 2461 articles
Browse latest View live