En 36-årig mand fra København blev tirsdag aften klokken 20.36 stoppet på Taulovmotorvejen, efter at en politibil havde måtte træde godt til på speederen for at få stoppet ham, da en gennemsnitshastighed viste, at manden havde kørt 156 km/t i sin Audi.
– Hvis københavneren havde været i besiddelse af et kørekort stod han til en ubetinget frakendelse, da man kun må køre 110 km/t på strækningen. Men den 36-årige mand er frakendt sit kørekort i forvejen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Der venter nu den 36-årige mand et retslig efterspil.
Indlægget Københavner med fart i blodet blev vist første gang den Fredericia Avisen.